Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Opdateret 17. januar

Gældende restriktioner pr. 16. jan. i musik- og kulturskolerne er:

Der er krav om brug af mundbind eller visir (fra 12 år) I bekendtgørelsen er der dog følgende undtagelser hertil: § 18. Kravet om mundbind eller visir i § 16, stk. 1, finder ikke anvendelse, når besøgende, tilskuere, brugere, publikummer, kursister, elever og lignende sidder ned. Stk. 2. Kravet om mundbind eller visir finder ikke anvendelse for medvirkende, optrædende og udøvere under optræden og udøvelse af den pågældende kultur-, idræts- eller foreningsaktivitet.

Der er krav til gyldigt coronapas (fra 15 år) både i forbindelse med undervisning samt øvrige aktiviteter og arrangementer. I bekendtgørelsen står der: § 9. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal besøgende, kursister, brugere, tilskuere, publikummer og lignende kunne forevise et coronapas ved ankomst til et lokale eller en lokalitet. Coronapasset skal forevises til personale eller andre personer tilknyttet lokalet.

 

Opdateret 20. december 

Søndag 19. december trådte nye restriktioner i kraft for bl.a. kulturområdet herunder musik- og kulturskolerne.

Musik- og kulturskolerne pålagt følgende restriktioner:
Der indføres krav om brug af mundbind eller visir for besøgende på 12 år og derover. 
Af bekendtgørelsen fremgår det, at kravet om mundbind eller visir ikke finder anvendelse for medvirkende, optrædende og udøvere under optræden og udøvelse af den pågældende kulturelle aktivitet, idræts- eller foreningsaktivitet.

 

Opdateret 2. December

Det anbefales, at alle lader sig teste og bliver vaccineret.

Opfordring til så vidt muligt at aflevere og hente børn udendørs. Forældre og andre voksne opfordres endvidere til at holde afstand. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem elever og lærer samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter.

Opfordring til to ugentlige test for medarbejdere og elever fra og med 1. klasse i grundskolen, der ikke er vaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 6 måneder.

Hold afstand, vask hænder og rør ikke ved andres instrumenter. Sprit klaveret af mellem hver elev/lærer. Stå med 2 meters afstand til hinanden når der synges og spilles blæseinstrumenter.

Brug håndsprit ved ankomst og grundig håndvask efter toiletbesøg.