Ronnie Jeppesen

Underviser i drama 

Uddannelsesbaggrund:
Akademiuddannelse i ledelse fra Copenhagen Business Academy 2021
Autodidakt skuespiller, debuterede i forestillingen ”Tæt på” fra 2015 på Edison Scenen, Betty Nansen Teatret.

Undervisningserfaring:
Dramaundervisning på Den Kreative Dramaskole 2017 – nu.
Dramaundervisning på Teater Vestvolden 2018 – 2020.
Billeddramaundervisning på Herlev Billedskole 2018 – 2020.

Hvad lægger du vægt på i din undervisning?
I min undervisning lægger jeg vægt på elevernes udvikling gennem dramafaget. Igennem dramaøvelser og manuskript øvning, lærer de at stille sig op foran andre mennesker. At stå foran andre mennesker, om end det er 5, 60 eller 100 kan være grænseoverskridende. Hvad enten det er at spille teater, holde en tale eller at fremlægge i skolen.
I dramaundervisning bliver eleverne langsomt mere trygge ved og sikre i, at stå foran et publikum, det sker ikke fra dag til dag, men efter et år eller to hos mig bliver det en naturlig del af dem.
Det vigtigste for mig er at udvikle elevernes evner til at spille skuespil og turde stille sig op foran en større forsamling. Teaterforestillingerne er bare et af midlerne til at støtte denne udvikling.