Har du ikke dit eget instrument, kan du leje et af Musikskolen. Glostrup Musikskole udlejer de fleste instrumenter. Vi udlejer dog ikke klaver og trommesæt, men vi hjælper gerne med anbefaling af steder, hvor instrumenter kan lejes eller købes.
Sådan gør du
Ønsker du at leje et instrument af Musikskolen, aftaler du dette med læreren ved sæsonstart.

Det koster det
Det koster 80,- kr. pr. måned at leje et instrument af Musikskolen. Opkrævningen sker kvartalsvis sammen med betaling for undervisningen samt pr. 1. juni.

Dit instrument er forsikret
Musikskolen står for forsikringen af de udlejede instrumenter. Øvrige lejebetingelser står på lejekontrakten, som skal underskrives.

Lejeperiode
Lejeperioden er løbende, og man opkræves fra den dato, man modtager instrumentet og frem til d. 14. i måneden, efter instrumentet er afleveret.
Betalingen falder i rater og følger raterne for undervisningen. Læs mere om dette under betaling for undervisningen.

Fortsætter man undervisningen den efterfølgende sæson, kan man beholde instrumentet sommeren over og betale en 4. rate 1. juni, som dækker over instrumentleje.

Aflevering af lejede instrumenter
Musikskolen tager ikke instrumentet retur i sommerferien, hvis eleven forsætter den efterfølgende sæson. Elever der ikke fortsætter skal aflevere det lejede instrument efter sidste undervisningsgang.