CV-Anja Demant

Uddannelsesbaggrund:
2009: Uddannet cand.mag. i musikvidenskab med tilvalg i pædagogik fra Københavns Universitet.
2014: Sidefag i dansk fra RUC.

Undervisningserfaring:
2010-2012: Gymnasielærer i musik på Herlev Gymnasium.
2014-2015: Musiklærer på Ny Hollænderskolen.
2015-2016: Gymnasielærer i dansk på Det Frie Gymnasium.
2018-2019: Sang, kor og sammenspilslærer på Kofoeds Skole.
2020-2021: Musiklærer på Amager Privatskole.
2023- nu : Forskolelærer på Glostrup Musikskole.

Ud over at undervise i musik er jeg også udøvende musiker. Jeg er primært guitarist og sanger, og spiller også banjo indimellem.

Hvad jeg lægger vægt på i min undervisning:
Jeg er som musiklærer begejstret for børns umiddelbare og legende tilgang til musik. Udfordringen med de små børn er, at de skal i gang med ’selv at gøre/spille’ hurtigst muligt, dvs. så lidt instruktion som muligt og så ellers sæt i gang. Men det er samtidigt også det der gør det sjovt. Børn vil gerne interagere med hinanden, så jeg bestræber mig på at lave nogle musikalske aktiviteter, hvor de lærer via samarbejde/sammenspil. En anden vigtig ting er at bringe børnenes kreative evner og fantasi i spil. Børn er små skabere, og hvis man formår at aktivere deres fantasi og skaberevne, får man nogle ganske frugtbare og sjove timer ud af det. I undervisningen er det vigtigt for mig at sætte eleverne og deres læring i centrum, og jeg gør mig, i det omfang det er muligt, umage med at tage udgangspunkt i deres læringsstil og den musik de kan lide. Mit motto er i øvrigt at det skal være sjovt at spille musik.