Hvornår er studiet ledigt?
Vi anvender lydstudiet dagligt til undervisning, og derfor kan optagelser kun finde sted i undervisningsfrie tidsrum, som eksempelvis i weekender eller ferieperioder.
Prisen varierer
Prisen for brug af lydstudiet varierer efter opgavens størrelse. Ring til os og få et tilbud. Husk at der tilkommer udgifter til NCB, udgivelse og materialer. Du kan kontakt os på tlf. 43 46 86 40 inden for kontorets åbningstid eller på musikskolen@glostrup.dk for et uforpligtende tilbud.
Hvem kan benytte studiet?
Musikskolens lydstudie er først og fremmest et tilbud til Musikskolens brugere samt personer med tilknytning til det lokale musik- og kulturliv.
Lydstudiet har plads til både små og større grupper
Lydstudiet består af et teknikrum samt to separate lokaler, der er velegnet til optagelse af både mindre og større ensembler eller bands.