Uddannelsesbaggrund
Jeg er uddannet som musiklærer i Tyrkiet og som musikpædagog i Danmark. Jeg har 25 års erfaring som underviser fra forskellige skoler og institutioner både i Danmark og Sverige.
På Glostrup Musikskole underviser jeg i baglama (saz), som er et af Anatoliens mest karakteristiske instrumenter. Dens lange, tynde hals, runde krop og de 3 dobbeltstrengesæt kendetegner folkemusikkens særegne lyd.
Undervisningserfaring
Jeg har undervist siden 2000 på bl.a. Midtbyens Ungdomsskole i Aarhus, Musikskolen i Randers, Fredensborg Musikskole, Goldschmidts Musikakademi, Holbergskolen og RMC
Hvad lægger jeg vægt på i min undervisning.
Jeg underviser i baglama/saz og brænder for at formidle den anatolske musiktradition til nye generationer. I undervisningen lægger jeg vægt på fællesskab, musikglæde og samspil, hvor eleverne udvikler både tekniske færdigheder og musikalsk udtryk.
Ud over den anatolske musik udforsker vi også klassiske værker og skandinavisk folkemusik med saz, hvilket giver eleverne en bredere forståelse af instrumentets mange muligheder. Jeg er uddannet musiklærer og sociolog med diplomuddannelse i samspil, korledelse og ensemble.